Print side

Manglende ventilation øger risiko for astma og allergi (publ.nr. 1.01) 13.08.03

Undersøgelsen - ICIEE (49kb)

Lavt luftskifte i kontorer har vist en øget risiko for helse og komfort problemer på kontorer. I boligere er det mere sparsomt med undersøgelser af sammenhængen. Der blev derfor startet en stor undersøgelse af børn og Deres boliger i Sverige, af International Centre for Indoor Environment and Energy – ICIEE med flere(1).
Der blev lavet en spørgeskema undersøgelse der blev sendt til 14.077 børn i alderen 1 – 6 år, hvoraf forældrene til 10.851 af børnene deltog. I den del af undersøgelsen som her refereres til drejer det sig om 400 børn, hvoraf 198 børn havde mindst to symptomer ud af tre mulige (hvæsen fra lungerne ifm. vejrtrækning, høfeber/snue og eksem). Den resterende kontrolgruppe på 202 børn havde ingen symptomer.
De 400 hjem blev nøje undersøgt af professionelle fagfolk mht. luftskifte, temperaturer og fugtighed. Børnenes hjem var 352 en-familie-boliger, 45 boede i etageejendomme og de sidste 3 boede på anden måde.

Resultat - ICIEE
Der blev gennemført pålidelige målinger i 396 hjem som viste et gennemsnitligt luftskifte på nmiddel = 0,37 h-1.
Opdelt på boligtyper var målingerne således:
En-familie-boliger havde et gennemsnitligt luftskifte på 0,36 h-1, og
Boliger i etageejendomme havde et gennemsnitligt luftskifte på 0,48 h-1.
Heraf fremgår det at luftskiftet er lavest/dårligst i en-familie-boligerne.
I både Sverige og Danmark kræves et luftskifte på n = 0,5 h-1.

Ved nøjere analyse af resultaterne fra disse en-familie-boliger opdelt efter hvor god ventilation der var, viser at:
De 0 - 25% dårligst ventilerede, luftskifte = nmiddel = 0,17 h-1; min = 0,05 og max = 0,24 h-1
De næste 25-50% havde et luftskifte = nmiddel = 0,29 h-1; min = 0,24 og max = 0,33 h-1
De næste 50-75% havde et luftskifte = nmiddel = 0,38 h-1; min = 0,33 og max = 0,44 h-1
De sidste 75-100% havde et luftskifte = nmiddel = 0,62 h-1; min = 0,44 og max = 1,43 h-1

Analyse af data viser at man har dobbelt så stor risiko for at ”blive et tilfælde” (få astma og/eller allergi) hvis man bor i boligerne tilhørende 0 – 25% gruppen, med de dårligste ventilationsforhold.

Konklusion fra ICIEE-undersøgelsen
Undersøgelsen viser at ventilation af de svenske boliger ligger under kravet på et luftskifte n = 0,5 h-1og at et lavt luftskifte øger risikoen for helseproblemer.

Der var størst problem i husene bygget i perioden fra 1960 til 1980, men her blev naturligvis også bygget mange nye boliger. Bedst ventilation var i huse med nyere mekanisk ventilation og ældre utætte huse.

Andre Danske undersøgelser
Tilbage i 1994 blev der gennemført en undersøgelse af Statens Byggeforsknings Institut SBI-Rapport 236(2), hvor et større antal danske en-familie-boligers ventilationsforhold blev undersøgt. Her fandt man tilsvarende nedslående resultater. Luftskiftet blev målt til n = 0,35 h-1 i gennemsnit, og 85% af boligerne havde et luftskifte lavere end Bygningsreglementets krav på n = 0,5 h-1.

Det ses således at der er rimelig god (dårlig!) overensstemmelse imellem ventilationsforholdene i en-familie-boliger i Danmark og Sverige, og man må således kunne slutte at danske børn er udsat for tilsvarende risiko for af pådrage sig astma og allergi, som det fremgår af undersøgelsen af de svenske hjem.

Fra en stor undersøgelse som er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med By og Byg, netop offentligtgjort i bladet ”Forsk11”, fremgår det, at citat:
”på trods af de gode udluftningsvaner viser undersøgelsen at der øjensynlig er problemer med fugt i mange danske boliger. Om vinteren har næsten halvdelen dug på ruderne i soveværelset, hvilket kan være tegn på at fugtkilderne er store i forhold til udluftningen. Næsten hver femte dansker døjer med fugtskjolder eller mugpletter på vægge, gulve eller lofter, og omtrent lige så mange har haft fugtskader inden for de sidste fem år”.
Artiklen fortsætter med beskrivelse af, at:
”Der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i omfanget af fugt- og mugpletter i danske boliger siden begyndelsen af 1980’erne, hvor man fandt et lignende omfang”.

Statens Institut for Folkesundhed
På trods af de gode intentioner og det store oplysningsarbejde op igennem 1980’erne og 1990’erne fra bl.a. Erhvervs- og Boligstyrelsen, er der alligevel massive problemer med manglende ventilation af vores boliger.
Set i lyset heraf er det vanskeligt, at forestille sig hvordan det skulle være muligt at reducere det samlede energiforbrug i nye boliger med 25 – 30%, Energistyrelsen har netop offentligt gjort, at det skal finde sted i det reviderede bygningsreglement) uden enten, at:
- forøge problemerne med fugt, eller
- sikre et kontrolleret luftskifte igennem anvendelse af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, høj temperaturvirkningsgrad og et lavt energiforbrug til ventilatorerne.

Reference:
[1] Paper 112 from The 4th International Conference on Cold Climate, Heating, Ventilation and Air-Conditioning, June 15 - 18, 2003 - Trondheim, Norway ,
[2] SBI-Rapport 236, Ventilationsforhold i nyere, naturligt ventilerede en-familie-boliger, 1994

opdateret 16-01-2007