Boligventilationsdag 8.1.2004 (Publ.nr. 8.03) 11.02.04
/pdf_icon.gif){kind=icon}
Tilmeldingen til temadagen om boligventilation var overvældende. Det var derfor ikke så underligt, at mødelokalet var fyldt til bristepunktet. Der var knap 90 deltagere fra rådg. ing. firmaer, entreprenører samt offentlige myndigheder og boligforeninger. Medregnet EXHAUSTO’s egne deltagere og foredragsholdere var der i alt knap 115 deltagere.
Det var derfor med stolthed, at foredragsholderne kunne præsenteres:
- Prof. Dr. Med. Sci. Jan Sundell fra ICIEE* Instituttet på DTU
- Dir. Prof. Bjarne W. Olesen, ligeledes fra ICIEE*
- Ing. Henning Grønbæk fra EXHAUSTO Institute
*) International Centre for Indoor Environment and Energy – ICIEE
Det blev en indholdsrig eftermiddag med mange gode statements og spørgsmål fra deltagerne. Dagen blev afrundet med et mindre traktement, hvorefter der var besigtigelse af ”staldene”. Her kunne man se det nyeste varmegenvindingsaggregat VEX170 i flere forskellige modeller bl.a. uden automatik. Der var også mulighed for at se showrummet og høre uddybende argumenter omkring de forskellige boligventilationssystemer type EBV.
Indlæggene på kongressen
Prof. Dr. Med. Sci. Jan Sundell fra ICIEE indledte temadagen med nogle generelle betragtninger om indeklimaet og henviste til, at prof. von Pettenkofer allerede år 1872 anbefalede, at CO2 koncentration i opholdsrum ikke burde overstige 1000 ppm og max. 700 ppm i soveværelset. Pettenkofer er iøvrigt fader til kurven for udeluftmængde pr. person ift. rumvolumet §2.2 i DS 447.
Det viser sig, at risikoen for, at børn får astma og allergi i den nordlige del af Sverige (hvor der findes den reneste og fineste udeluft), er betydeligt større end i den sydlige del af Sverige, og tilsvarende synes risikoen størst for børn i den vestlige del af Europa i modsætning til den østlige del af Europa. Sidstnævnte er måske ikke så vanskeligt at forstå, da man først i de senere år er begyndt at tætne husene i et forsøg på at spare energi – som vi selv gjorde i begyndelsen af 70’erne, ved den første oliekrise. Førstnævnte er vanskeligt at forklare, men har nok alligevel noget med det kolde udeklima at gøre.
Herefter var Jan Sundell inde på vigtigheden af indeluften i vores boliger, da "indtagelsen" af luft alt overvejende foregår i boligen. Omkring 55% af luften, vi indtager i løbet af et helt liv, vil foregå inden døre i boligen.
Flere undersøgelser viser en klar sammenhæng imellem forøgelse af luftmængden og reduktion af risikoen for fx husstøvmider i sengen og på gulvet i soveværelset, samt at risikoen for "hvæsende" lunger er markant forøget (Odds ratio), hvis luft-skiftet i boligen er under 0,5 h-1. Jan Sundell udtalte, at et luftskifte på omkring 0,7 h-1 nok var et fornuftigt niveau på vores breddegrader.
Analyse af data fra den svenske undersøgelse Dampness in Buildings and Health viser, at man har dobbelt så stor risiko for at ”blive et tilfælde” (få astma og/eller allergi), hvis man tilhører gruppen med de dårligste ventilationsforhold, som havde et luftskifte fra 0,05 til 0,24 h-1 med nmiddel = 0,17 h-1.
Fra samme undersøgelse fandt man også en sammenhæng imellem kondensvand på soveværelsesvinduet og risikoen for luftvejsinfektioner. Det viste sig, at risikoen øgedes markant, hvis der var mere end ca. 5 cm kondens på vinduet efter en nats søvn.
Af undersøgelse fremgår det også, af mærkværdige årsager, at personerne i de boliger med mere end 25 cm kondens på vinduerne også var dem, der gav kraftigst udtryk for, at indeluften var tør!
Der var størst problem i husene fra 1960 til 1980, men her blev naturligvis også bygget mange nye boliger. Bedst ventilation var i huse med nyere mekanisk ventilation og ældre utætte huse.
Her kan tilføjes, at de danske forhold er meget lig de undersøgte svenske, eller måske endda værre, da der sælges langt flere mekaniske ventilationsanlæg til én-familieboliger i Sverige end i Danmark.
Sammenfattende kunne siges:
Måden at opnå et godt indeklima på er følgende:
- Reducer anvendelsen af høj-emission-materialer i byggeriet
- Øg luftmængderne
- Rengør luften
DS 447 – Norm for mekaniske ventilationsanlæg
Efter dette indlæg fortsatte Henning Grønbæk fra Exhausto Institute med et indlæg om revisionsarbejdet af DS 447 – Norm for mekaniske ventilationsanlæg.
Arbejdet, der udføres i Dansk Standard i udvalget DS/S-313 af en lang række virksomheder, er allerede langt fremme, og det forventes, at der kan udsendes et høringsoplæg i 3. kvartal 2004.
Af gyldighedsområdet fremgår det, at det forudsættes, at brugeren af normen har den fornødne indsigt og orienterer sig om andre gældende områder såsom Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets regler, Stærkstrømsregulativet m.fl.
Normen gælder for mekaniske ventilationsanlæg samt for den mekaniske del af hybride ventilationsanlæg. Omvendt gælder normen ikke for anlæg, hvis hovedformål er at fjerne forureninger fra industrielle processer, men gælder for anlæg, der skal fremskaffe den fornødne erstatningsluft for disse processer.
Normen gælder ligeledes ikke for de brandtekniske krav til ventilationsanlæg.
Normen kommer til at indeholde henvisning til en lang række af de nye standarder, som er indført i forbindelse med det indre marked i EU.
Ønsket indeklima skal beskrives i form af det luftkvalitetsmæssige, det termiske og det akustiske indeklima, hvor der henvises til CEN-rapporten/retningslinien DS/CEN/CR 1752, som er udarbejdet af ICIEE under formandskab af prof. P. Ole Fanger.
Ligeledes kan det nævnes, at der henvises til referenceåret Design Reference Year – DRY i stedet for TRY.
Der var ligeledes et forslag om at udarbejde en DS-håndbog/ringbind med alle de standarder, der omtales i DS 447, hvilket blev godt modtaget af tilhørerne.
For yderligere information om DS 447 henvises til separat dokument med seneste version.
Det nye Energy Performance Directive – EPD
Efter en kort pause fortsatte Dir. Prof. Bjarne W. Olesen fra ICIEE med en kort introduktion af ventilationsprincippet Personlig Ventilation efterfulgt af en meget grundig og detaljeret gennemgang af arbejdet med det nye direktiv.
Personlig ventilation er en måde at reducere energiforbruget til ventilation på og samtidig forbedre ventilationseffektiviteten. Der arbejdes kontinuerligt med dette ventilationsprincip for at optimere forholdene.
Direktivet tager udgangspunkt i problematikken omkring energiforsyningssikkerheden samt miljøproblemerne som følge af CO2 udledningen og internationale aftaler om reduktion af CO2 udledningen.
Direktivet medfører en række ændringer i vores Bygnings-reglement, herunder bl.a. at bygningers energiforbrug fremover skal beregnes som energirammeberegning, altså at der kan jongleres med energiforbruget imellem de forskellige enkeltdele i byggeriet såsom facade, vinduer og ventilation, bare for at nævne nogle.
Herudover vil direktivet ligeledes give anledning til revision af Energimærkningsordningen for bygninger og Energiledelses-ordningen.
Energirammeberegningen skal mindst omfatte følgende:
- Varmeisoleringskarakteristika evt. incl. bygningens tæthed
- Opvarmningsanlæg og varmeforsyning
- Klimaanlæg
- Ventilation
- Indbyggede bygningsinstallationer
- Bygningens placering og orientering
- Passive solenergisystemer og solafskærmning
- Naturlig ventilation
- Indeklima
Det fremgår også af EPD, at der skal udføres regelmæssigt eftersyn på installationer såsom varmeanlæg, kedler, køle- og airconditionanlæg samt ventilationssystemer.
Hertil kommer, at Energistyrelsen har meddelt, at der skal ske en besparelse på ca. 25 – 30% af energiforbruget i nybyggeri, hvilket givetvis vil føre til udvikling af nye systemer indenfor opvarmning, isolering og ventilation, herunder ikke mindst stille skærpede krav til varmegenvindingssystemer og virkningsgraden.
Energidirektivet – EPD – vil udover at gælde for alt nybyggeri (med ganske få undtagelser, såsom nationale monumenter, kirker mv.) tillige gælde ved renoveringsopgaver for byggeri på over 1000 m2, hvor renoveringen overstiger 25% af bygningens værdi.
Der skal ligeledes udarbejdes energi-certifikater for nye bygninger samt i forbindelse med salg og udleje af eksisterende bygninger.
Den europæiske standardiseringsorganisation CEN arbejder på højtryk med udarbejdelse af en fælles europæisk beregnings-metode. Det vil være af stor betydning, at energiramme-beregningen foretages på den samme basis i alle EU-lande, hvorfor der arbejdes meget intensivt hermed.
Det nye Bygningsreglement og EXHAUSTO Boligventilations-løsninger
Efter en kort gennemgang af nuværende lovkrav mht. luftmængder og ventilationsanlæg kom Henning Grønbæk ind på en række indtryk fra hverdagen, der er medvirkende årsag til, at ventilationen ikke altid opfylder kravene og indfrier vores forventninger:
- Manglende udeluft / udeluftventiler i facaden ved udsugningsanlæg
- Dårlige udeluftventiler, medfører træk i opholdzonen, og de afblændes
- Manglende vejledning af beboerne
- Manglende rengøring af udsugningsarmaturerne
- Manglende vedligeholdelse af ventilationsanlægget
Ovennævnte underbygges af undersøgelse ved By & Byg, hvor det fremgår, at 50% af de adspurgte klagede over fugt på sove-
værelsesvinduet.
Det nye Bygningsreglement skal træde i kraft 1/1-2005 med en overgangsperiode til 1/1-2006, således at det hænger sammen med ikrafttrædelsestidspunktet for EPD den 4/1-2006.
De to væsentligste ændringer er:
- Energirammeberegning som beskrevet ovenfor
- Energibesparelse på 25-30% ift. BR95
Fra informationsmøde ved Erhvervs- og Boligstyrelsen er vi bekendt med, at energi-rammeberegningen vil forudsætte anvendelse af PC’er og altså ikke kan foretages i hånden. Ligeledes er vi bekendt med, at beregning efter U-værdi-/komponentmetoden ikke vil være mulig efter revisionen af Bygningsreglementet.
Ved den efterfølgende debat på dette møde oplystes det dog, at der formentlig vil komme en række minimumskrav til enkeltkomponenterne som fx SEL-værdi, samt at muligheden for behovsstyret boligventilation var under overvejelse.
Efterfølgende gennemgik Henning Grønbæk de forskellige EXHAUSTO Boligventilations-systemer EBV. Anlæggene er opdelt i én-familieboliger system 1ooo og etage-ejendomme system 2ooo. Systemerne kan ses i systemhåndbogen.
Der findes følgende typer:
Én-familie boliger:
- EBV 1oo1 - Centralt ventilationsanlæg, manuelt styret
- EBV 1oo4 - Ventilationsanlæg med varmegenvinding, manuelt styret
Etage-ejendomme:
- EBV 2oo1 - Ventilationsanlæg, konstant ventilation
- EBV 2oo2 - Centralt ventilationsanlæg, manuelt behovsstyret ventilation
- EBV 2oo4 - Ventilationsanlæg med varmegenvinding, manuelt behovsstyret ventilation
Argumenter for EBV 2oo2:
- Behovstilpasset luftfornyelse døgnet rundt
- Udsugning fra køkken og badeværelse
- Manuel forceringsmulighed i hver enkelt lejlighed via emhætte
- Kræver montering af udeluftventiler for erstatningsluft. Pas på trækgener i opholdszonen
- Pas på i storby-miljø, risiko for bil-os og støj fra gaden
Grafisk fremstilling af boligventilationssystemer ses i PDF-filen.
Referat udarbejdet af Henning Grønbæk
