Print side

Nye trends og løsninger inden for boligventilation, del 2 (Publ.nr. 1.07)

(Artiklen også bragt i HVAC magasinet )

Ny inspektionsordning
Med indførelsen af "Energi Performance Direktivet", som har ført til markante ændringer i Bygningsreglementet, kom samtidig kravet om regelmæssig inspektion af ventilations- og køleanlæg større end 12 kW.
Ordningen har været længe undervejs, men ser nu ud til at blive en realitet fra 1. januar 2008. Ordningen omfatter alle ventilations- og køleanlæg større end 12 kW beregnet efter følgende formel: P_sum = 3 x (P_ind + P_ud) + P_{vk

Se faktaboks:}

Faktaboks:

P_sum	er effekten på ventilationsanlægget. Anvendes til at fastlægge, om anlægget er omfattet af den obligatoriske ordning.
P_ind	er akseleffekten (afgivne effekt) på indblæsnings- ventilatormotoren (aflæses på motorens mærkeskilt).
P_ud	er akseleffekten (afgivne effekt) på udsugnings- ventilatormotoren (aflæses på motorens mærkeskilt).
P_vk	er den nominelle køleeffekt på køleanlægget P_vk = P_ind,køl x 3 (kW).
P_ind,køl	er den aflæste tilførte effekt til køleanlægget, inkl. kompressor, ventilatorer og pumper.

Eftersynet skal indeholde rådgivning om:

Forbedringer
Udskiftning
Alternative løsninger

Det forventes, at ventilationsfirmaer, der er godkendt i VENT-ordningen, har de nødvendige kvalifikationer til at blive kvalificeret. Der udarbejdes en håndbog omkring gennemførelsen af inspektionen og software for dokumentation af resultaterne. I øjeblikket er det uvist, hvor ofte anlæggene skal efterses, men det kunne blive hvert 2.-3. år.

Hvad betyder denne ordning for branchen?
Med den nye ordning vil der komme øget fokus på energiøkonomi og korrekt drift af ventilations- og køleanlæg. En række anlæg, der ikke hidtil har været regelmæssigt vedligeholdt vil blive omfattet af inspektionspligten. På denne måde kan vi håbe, at alle større ventilationsanlæg, vil blive efterset, og driften tilpasset brugernes ønsker.

Boligventilation, krav i Bygningsreglementet BR06
Med indførelsen af BR06 blev kravene til energiforbruget strammet betydeligt, således at en lang række nye elementer i byggeriet kom i spil. Samtidig har myndighederne ved flere lejligheder understreget, at reduktionen i energiforbruget IKKE må ske på bekostning af indeklimaet. Det stiller krav til nye løsninger. Her har EXHAUSTO valgt at fokusere på såvel kendte som nye energirigtige løsninger, således at der i dag tilbydes tre løsninger:
• Balanceret ventilation med varmegenvinding via kryds- eller roterende varmeveksler (EBV04). Se fig. 1.
• Centralt udsugningsanlæg med varmegenvinding via varmepumpe (EBV03). Se fig. 2.
• Centralt udsugningsanlæg (EBV02). Se fig.3.

1_07_Fig1_EBV04_udsnit
Fig. 1: Udsugningen foregår i køkken, bad og toilet. Indblæsningen sker i beboelsesrum - stue, soveværelse - eller gangarealer.

1_07_Alternativ_Fig2_EBV03

Fig. 2: Udsugningen foregår i køkken, bad og toilet. Erstatningsluften tilføres boligen via udeluftventiler i facaden i beboelses- og soverum. En varmepumpe henter energien ud af afkastluften og forvarmer brugsvand og radiatorvand.

1_07_Fig3_EBV02_udsnit

Fig. 3: Udsugningen foregår i køkken, bad og toilet. Erstatningsluften tilføres boligen via udeluftventiler i facaden i beboelses- og soverum.

I hele Skandinavien opleves en øget interesse i retning af balanceret ventilation i etageboliger. Det skyldes ønsket om:

Lavere energiforbrug
Højere komfortniveau
Ingen træk fra kold udeluft
Filtreret udeluft evt. med kulfilter
Minimering af gadestøj i boligen
Altid korrekt ventilering
Minimal risiko for husstøvmider og skimmelsvampe

Med seneste høringsforslag i revideret Bygningsreglement BR07 forventes, at den nuværende, urimelige energimæssige favorisering af udsugningsanlæg forsvinder, således at energirammen med varmegenvindingsanlæg nemmere kan overholdes, og interessen herfor øges.

Belastningsfaktor
I de senere år har der været en tendens i retning af anvendelse af store frithængende emhætter.

Det vil normalt føre vil valg af for store ventilatorer, der i lange perioder kører meget nedreguleret. Det vil bl.a. derfor være korrekt at overveje anvendelsen af en belastningsfaktor, så der er bedre overensstemmelse imellem dimensionerende og typisk luftmængde, og ventilatoren passer bedre til anlæggets ydelse. Ved anvendelse af belastningsfaktor skal man være meget opmærksom på, at det kun er forskellen imellem grund- og forceret luftmængde, der skal reduceres med faktoren. Dette skyldes, at alle lejligheder - hele tiden - har en luftmængde, der svarer til grundluftmængde.

1_07_Belastningsfaktor_kurve
Fig. 4 (ovenfor): Belastningsfaktoren afhænger af antal tilsluttede emhætter og af den maksimale udsugede luftmængde på emhætten. Forceret luftmængde ESL100 = 144 m3/h og ESL300/400 = 300 m3/h.

Beregningseksempel Beregningseksemplet med belastningsfaktor. Ejendom med 12 lejligheder. Her ses, at ”fejlen” ved en ekstra emhætte på forceret drift er mindre end 10 %. I begge tilfælde kan vælges en mindre ventilator, sammenlignet med dimensionering uden belastningsfaktor.
Standardemhætte (ESL100)
Belastningsfaktor aflæses til 0,75
Designluftmængde uden b-faktor: (126 + 72) m³/h x 12	= 2.376	m³/h
Designluftmængde med b-faktor: (126 + 72 x 0,75) m³/h x 12	= 2.160	m³/h
Forceret luftmængde ved 9 emhætter forceret (= dimensioneret)	= 144	m³/h
Forceret luftmængde (teoretisk) ved 10 emhætter forceret	= 137	m³/h

Designemhætte (ESL300/400)
Belastningsfaktor aflæses til 0,6
Designluftmængde uden b-faktor: (126 + 228) m³/h x 12	= 4.248	m³/h
Designluftmængde med b-faktor: (126 + 228 x 0,6) m³/h x 12	= 3.154	m³/h
Forceret luftmængde ved 7 emhætter forceret (= dimensioneret)	= 300	m³/h
Forceret luftmængde (teoretisk) ved 8 emhætter forceret	= 277	m³/h

Hvorfor afhænger belastningsfaktoren af luftmængdens størrelse og antallet af tilsluttede emhætter?
For at sikre:

Korrekt ventilatorvalg, optimal drift og lavt energiforbrug
Acceptabelt luftskifte i køkken selv om luftmængden reduceres under projekteret ydelse
At jo flere emhætter, jo mindre sikkerhed for at alle ønsker forcering samtidig. Dette princip anvendes i dag uden gener indenfor vand, afløb og elektricitet

Varmegenvinding med roterende veksler i boliger er ikke så almindeligt i Danmark, men de gode erfaringer hermed i Nordsverige overføres nu til Danmark. Det er specielt ønsket om høj virkningsgrad og lavt energiforbrug, der tilstræbes. Der er dog en række faktorer, man skal være opmærksom på for at få et godt system, såsom:

Anvendelse af kondenserende rotor
Indbygget renblæsningszone
Indbygget trim-spjæld
Indregulering af anlægget i den rigtige driftssituation
Kulfilter i indblæsningen

1_07_Fig6_kulfilter 1_07_MAC10

Fig. 8 – EBV03-system (nedenfor)
Energien i fraluften transporteres ved hjælp af væske fra FX-aggregatet (de fede røde og blå streger) til varmepumpen.
Varmepumpen udnytter energien i væsken, og afgiver den til akkumuleringstanken (varmepumpen afgiver 3-5 gange den brugte elektriske energi).
Fra akkumuleringstanken sendes der varmt vand ud til brugsvand og til radiatorer (de tynde røde og blå streger).
1_07_Fig2_EBV03_princip

Dokumentation
De forskellige systemløsninger er dokumenteret i en ny projekteringsguide, som EXHAUSTO lancerer i foråret 2007. Guiden er opbygget i en række trin, fra idé til færdig systemløsning. Et af trinene er: "Hvordan overholdes gældende lovgivning". Det beskrives med citater fra BR06, DS447 og DS428 samt tegninger.
Udover guiden stilles et IT-dimensioneringsværktøj samt en række detailbeskrivelser og vejledninger til rådighed på Internettet (www.exhausto.dk/living).

Trods de mange nye produkter og systemløsninger vil det blive enklere at vælge rigtigt til den enkelte opgave. Det sikres ved brug af ovennævnte dimensioneringsværktøj, hvor det er muligt at sammenholde energiforbrug, overholdelse af lovgivning m.m. for flere typer ventilatorer / varmegenvindingsaggregater på én gang. Hertil kommer en detaljeret udskrift som dokumentation for den valgte løsning.

1_07_dokumentation

Denne artikel er publiceret af EXHAUSTO Institute og udarbejdet af:
Henning Grønbæk, Institute Manager
EXHAUSTO Institute

Marts 2007

opdateret 10-03-2008