Print side

Clima 2007 (Publ.nr. 8.08)

(732KB)
Artiklen også udgivet i HVAC-magasinet (1MB)

Indledning
En af årets helt store indeklimabegivenheder løb af stablen den 10. – 14. juni 2007 i Helsingfors, Finland med konferencen Clima 2007, under titlen WellBeing Indoors, http://www.clima2007.org/portal/ , hvor jeg var udsendt af EXHAUSTO Institute for at tage pulsen på forskningen. Konferencen blev afholdt på det noble konferencecenter Finlandia Hall.

Clima2007_Finlandia_Hall

Figur 1: Konferencecentret Finlandia Hall er meget stort og der kunne nemt have været det dobbelte antal deltagere.

Der var mere end 1000 deltagere fra hele verden, som tilsammen præsenterede næsten 500 såkaldte ”papers”, altså forskningsresultater/artikler om alt inden for ventilation og indeklima.
Konferencen blev afviklet i 4 større eller mindre sale, hvor der var parallelle præsentationer, så man hele tiden skulle vælge hvilken præsentation, man ville høre. Det vil sige, at jeg maksimalt hørte ¼ af præsentationerne – forhåbentlig de bedste!
Jeg vil med denne artikel forsøge at gengive de indtryk, jeg oplevede på konferencen.

Overblik over forskningen de senere år
En af de præsentationer, der gjorde et stort indtryk på mig, blev holdt af William Fisk(1), der havde udarbejdet præsentationen sammen med Olli Seppanen(2). Det var en fremragende fremlæggelse, der gav et view ud over de seneste års indeklimaforskning og resultater.

Selv om vi nok mener at vide det hver især, fik vi en kurve, der beskriver ved hvilken rumtemperatur, man opnår den største ydelse/performance ved kontorarbejde. Maksimal ydelse opnås ved en rumtemperatur på 21,8 °C.
Se fig. 2.

Clima2007_Fig_2_Sammenhæng_ydelse_rumtemp

Dernæst fremlagde han materiale, der viser sammenhæng imellem relativ performance for kontorarbejde i forhold til luftskiftet. Det ses her i forhold til en ydelse på 1 = 100% ved en luftmængde på 6,5 l/s = 23,4 m3/h. Her ses en meget tydelig – og sikker - sammenhæng imellem forøgelse af luftmængden og højere ydelse/performance. Her skal det bemærkes, at de ekstra omkostninger til forbedring af indeklimaet maksimalt udgør 1/50 til 1/100-del af performancegevinsten. Se fig. 3.

Clima2007_Fig_3_relativ_performance

Herefter præsenterede William Fisk flere af de undersøgelser, der er gennemført på Indeklima Instituttet på DTU - ICIEE ved Pawel Wargocki og David Wyon, hvor skoleelevers ydelse/performance har været undersøgt. Her med kurver for performance i forhold til rumtemperatur, dels mht. skrivehastighed (venstre figur) og dels mht. fejl (højre figur). Det fremgår tydeligt, at skrivehastigheden reduceres markant, når rumtemperaturen stiger.

Clima2007_Fig_4_2

Han henviste også til en lidt ældre undersøgelse gennemført af prof. Pawel Wargocki på ICIEE, som viser en tydelig sammenhæng imellem indeklimaet og performance.

Clima2007_Fig_5_perf_dårlig_indeklima

Clima2007_Fig_5_Tekst

Under præsentationen opfattede jeg følgende udsagn:
- Forøg luftmængden med 5 l/s pr. person(svarer til en fordobling på mange
danske kontorer)
- Opnå en forøgelse i performance på 0,42%, og SAMTIDIG
- Få en reduktion i sygefraværet på 0,7 dag pr. år!

Og husk så, at forøgelsen i energiforbruget, som tidligere nævnt, kun er 1/50 til 1/100-del af performancegevinsten.
Det er da en win – win situation!

William Fisk sluttede sin fremragende præsentation med følgende anbefaling:
- Øg luftmængden til 20 l/s pr. person
- Reducer forureningerne fra lokalet (brug Indeklimamærkede materialer)
- Oplær driftspersonalet grundigt
- Udarbejd procedurer, der sikrer korrekt vedligeholdelse
- Læg mere ”energi” i projekteringen, så der kommer mere gennemtænkte projekter

Påvirkes indemiljøet af partikler fra udemiljøet?
Matti J. Jantunen (3) fremlagde resultater fra undersøgelse af indendørsmiljøet i forhold til udendørs forureninger. I den sammenhæng kom han ind på, at der er forholdsvis stor forskel på, om bygningen har mekanisk eller naturlig ventilation, hvilket næppe er så mærkeligt, da der sjældent er filtrering i anlæg med naturlig ventilation. Ved naturlig ventilation stammer omkring 80 – 90 % af partiklerne indendørs fra udeforureningen, hvorimod det ved mekanisk ventilation kun er omkring 10 – 25 %. Procentsatserne varierer afhængigt af, om der ses på små eller store partikler.
Og hvorfor er det så vigtigt?
Det er det, fordi vi bruger så meget af vores tid inden døre. Normalt tales om ca. 90% af tiden, men Matti henviser til undersøgelse, hvor man har fundet, at personer i gennemsnit tilbringer 93 % af døgnets timer inden døre – derfor er det så vigtigt, at vi opretholder et godt indeklima.

2 + 2 er ikke længere 4!
Ivana Balazova(4) fremlagde undersøgelser fra forsøg med forskellige indeklimapåvirkninger af forsøgspersoner, såsom temperatur (23,5°C og 28°C), trafikstøj (52 dB(A) og 60 dB(A)) samt luftkvalitet (med og uden forurening fra gulvtæppe).

Tilbagemeldingerne fra forsøgspersonerne blev givet i form af hvor mange %, der var/ville være utilfredse med indeklimaet, og var således:
Udsat for støj eller varme => 18% utilfredse, men
Udsat for støj og varme => 60% utilfredse.

Udsat for støj og forurening, eller varme og forurening => 23 – 25% utilfredse, men
Udsat for støj, varme og forurening => 74% utilfredse.
Den store utilfredshed vil givet føre til en stor reduktion i ens arbejdsydelse, men de målte arbejdsydelser var dog ikke helt så markante. Følgende reduktion i arbejdsydelse blev målt:
Udsat for varme og støj => -4% i arbejdsydelse
Udsat for varme og forurening => -5% i arbejdsydelse, og
Udsat for varme, støj og forurening => -7% i arbejdsydelse.

Der er dog ingen tvivl om, at det under alle omstændigheder kan betale sig at sikre et godt indeklima.

Storrumskontorer – for eller imod?
Der er sagt meget for og imod storrumskontorer i tidens løb – og i øjeblikket er det trendy at oprette storrumskontorer. På plus-siden er der mulighed for erfaringsudveksling ved at sidde sammen, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved projektarbejde, og på minus-siden er/kan der være en reduktion i ens arbejdsydelse som følge af forstyrrelser fra omgivelserne i et storrumskontor.

Valtteri Hongisto(5) har lavet en undersøgelse, der viser, at det er tale, som er den mest forstyrrende faktor i storrumskontorer. Ikke så meget hvor højt der bliver talt, men derimod hvor tydelig talen er – altså om talen er så tydelig, at man kan forstå ordene eller det blot opfattes som en summen af stemmer.

Vi lader os forstyrre, hvis talen er forståelig.
Undersøgelserne viste reduktioner i arbejdsydelse på 7% og i særlige tilfælde op til 14% afhængigt af arbejdets karakter, hvor særlig tænke-tunge opgaver er sværest at udføre i storrumskontorer.

Fremtidens storrumskontorer bør således, hvis man altså fortsat ønsker at etablere storrumskontorer, projekteres med omtanke, specielt med hensyn til lyddæmpende egenskaber i et forsøg på at opretholde den høje arbejdsydelse og få fordelene af tværfaglig kommunikation og erfaringsudveksling.

Clima2007_Fig_6_kontorlandskab

Indeklimarigtige byggematerialer
Pawel Wargocki(6) og Henrik N. Knudsen(7) fremlagde resultaterne fra undersøgelse af forskellige byggematerialer. Forsøgene viser tydeligt, at det er bedre at skifte meget (almindeligt) forurenende byggematerialer ud med lavt forurenende byggematerialer, end det er at øge ventilationen.
Vi må derfor se i øjnene, at der skal tænkes meget i indeklima rigtige materialer ved projektering og opførelse af byggeri. Man kan sige, at det vil være både vanskeligt/umuligt og energimæssigt dyrt at kompensere for forurenende byggematerialer i indeklimaet ved at forøge ventilationen.

Andre indtryk
Der var en lang række interessante indlæg med meget forskelligt indhold. I en præsentation havde man analyseret sig frem til følgende brugsmønster / behov for ventilationsanlæggets funktioner, set over året i svenske omgivelser:

	Varmegenvinding	Eftervarme	Køling
Boliger	80%	52%	4%
Kontorer	60%	2%	9%

Herudfra argumenteres for, at komponenterne for varmegenvinding, eftervarme og køling ikke bør placeres in-line i luftstrømmen, men derimod i et ”by-pass”, således at man kan undgå tryktab, når der ikke er behov for funktionen.

I en anden præsentation havde man undersøgt menneskets evne til at træffe de rigtige foranstaltninger til opretholdelse af et godt indeklima. Forsøgspersonerne havde mulighed for at ”stille” på følgende parametre:
Bordventilator, lys, åbne vindue, tage tøj af og på, solafskærmning samt varme via radiator.
Mennesket er (heldigvis) ikke altid en logisk tænkende maskine, og brugen af ovennævnte parametre kunne fra bedste til dårligste rækkefølge medføre en energimæssig forskel på op til 330%. Noget kunne tyde på, at der mangler brugerinformationer, altså bedre brugervejledninger og ikke mindst information til brugerne. Det glemmer ”vi” vist desværre alt for tit. Disse forsøg viser, at der kan være stor forskel i energiforbruget. Ved udvikling af produkter/funktioner skal vi forsøge at gøre det rigtige, selv når brugeren udfører en irrationel handling. Lidt i stil med at EXHAUSTO emhætte type ESL har en indbygget timer, der efter 60 minutter sikrer, at luftmængden automatisk reduceres til grundventilation.

Der var også flere præsentationer omkring Personlig Ventilation (PV). Dels havde Arsen Melikov(8) flere forskellige præsentationer omkring emnet, og sluttelig vil jeg referere min egen præsentation om emnet.

Personlig Ventilation – Fra forskning til praktisk anvendelse, af Henning Grønbæk(9), Jan Bach Nielsen(10) og Arsen Melikov(8)
Som nævnt ovenfor er Arsen Melikov foregangsmanden på forskningen indenfor Personlig Ventilation og har arbejdet med det i en årrække. EXHAUSTO har nu indgået et samarbejde med ICIEE omkring videreudvikling af de nødvendige komponenter for at komme fra forskningsresultater til praktisk anvendelse heraf.

Personlig Ventilation er en ny måde at servere udeluften helt ind i hver enkelt persons ”ånde-område/komfortzone”. Personen bestemmer selv luftens retning ud af armaturet, både op/ned og højre/venstre. Hertil kommer, at man individuelt kan justere luftmængden. Langt hen ad vejen minder det om måden, man ventilerer på i biler. Man får serveret den friske udeluft lige foran ansigtet og slipper i vidt omfang for at blive smittet af den forkølede eller hostende nabo på kontoret. Det er den nye måde – som bl.a. P.O. Fanger har talt om – at ventilere på og forbedre indeklimaet, samtidig med at der i nogle tilfælde ligefrem også kan spares energi. Det skyldes, at man i nogen grad kan acceptere en højere rumtemperatur, når man har PV.
I forsøgsrækken spurgte man forsøgspersonerne hvilken type PV-indblæsningsarmatur, de helst ville anvende, herunder om de i stedet for PV kun ønskede traditionel opblandingsventilation.
INGEN, der havde prøvet Personlig Ventilation, ønskede at undvære det!

Clima2007_Fig_8_PV Clima2007_Fig_8_3_PV

Figur 8: For at opfylde brugernes krav skal et "Personligt Ventilationsarmatur" være meget fleksibelt med mange indstillingsmuligheder, således at alle brugere kan opnå komfort i opholdszonen.

I øjeblikket er ICIEE, COWI og EXHAUSTO i fuld gang med at installere Personlig Ventilation i et byggeri i det indre København, hvor der skal laves forsøg på et ganske almindeligt kontor. Forsøget opdeles således:
- Gruppe A, arbejder i renoveret bygning med PV
- Gruppe B, arbejder i eksisterende bygning, der ikke ændres = reference
Forsøgene opdeles i 3 faser:
- Fase 1, Inden renovering og installering af PV.
- Fase 2, Efter renovering, men kun med opblandingsventilation
- Fase 3, Efter renovering, med PV sammen med opbladingsventilation

Forsøgene forventes gennemført i løbet af de næste 12 – 14 måneder og vil blive præsenteret på bl.a. Indoor Air d. 17. – 22. august 2008 i København.

Konklusion
Mange af de konklusioner, som fremgår af præsentationerne, har vi vel mere eller mindre kendt i forvejen, men med disse undersøgelser og ikke mindst dokumentationen bliver det nemmere at ”sælge” ideen om at bruge penge på et forbedret indeklima og bevise, at det er en god investering.

Med denne artikel har jeg forsøgt at give et indtryk af mine oplevelser på konferencen Clima2007, men må tilstå, at der sikkert var mange andre gode præsentationer at referere, som jeg enten ikke har hørt eller måske ikke ”bidt” mærke i. På sådan en konference bliver man bombarderet med indtryk og skal hele tiden prioritere for at finde det væsentlige.

(1) William Fisk, Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Lab., Berkeley, CA
(2) Olli Seppanen, Helsinki University of Technology, Finland
(3) Matti J. Jantunen, KTL – National Public Health Institute, Finland
(4) Ivana Balazova, Slovak University of Technology, Slovakia samt ICIEE på DTU
(5) Valtteri Hongisto, Finish Institute of Occupational Health, Finland
(6) Pawel Wargocki, International Centre for Indoor Environment and Energy – ICIEE, Technical University of Denmark – DTU
(7) Henrik N. Knudsen, Danish Building Research Institute – SBi, Denmark
(8) Arsen Melikov, International Centre for Indoor Environment and Energy – ICIEE, Technical University of Denmark – DTU
(9) Henning Grønbæk, EXHAUSTO A/S
(10) Jan Bach Nielsen, COWI Consult

Denne artikel er udarbejdet af Henning Grønbæk, EXHAUSTO Institute, og publiceret i oktober 2007.

opdateret 25-10-2007